Velkommen

Young Ladies Academy er produktet af et samarbejde mellem to erfarne og engagerede psykoterapeuter Claudia Rønne og Pernille Louise Salling. YLA er et fælleskab for teenagepiger og unge kvinder, hvor de får andre kundskaber end dem, de får i skolen – nemlig kundskaber, der støtter op om at lære sig selv bedre at kende, turde stå ved sig selv, og føle sig værdifuld, blot fordi man er til. YLA er en slags ”livets skole”, hvor fagene sigter mod at give teenagepiger og unge kvinder styrke, mod og lyst til at leve livet og blive klogere på sig selv og andre – og ikke mindst lære at være sig selv sammen med andre.

Vores værdier skinner igennem vores arbejde med pigerne:

• Fællesskab – fordi det er muligt at være sig selv sammen med andre

• Gensidighed – fordi vi kan tale fra os selv og møde den anden der hvor han/hun er

• Nærvær – fordi det er gennem ægte kontakt, vi føler os set og hørt

• Respekt – fordi vi værner om hinandens forskelligheder

 

Vi står bag YLA:

Pernille Louise Salling

Privatpraktiserende Psykoterapeut MPF og familieterapeut. Arbejder som familiebehandler. Uddannet sorggruppeleder i Kræftens Bekæmpelse. Har arbejdet som familierådgiver i Psykiatrifonden. Har desuden mangeårig erfaring med NGO-arbejde, kommunikation og undervisning i det private. www.familieakademi.dk

Claudia Rønne

Privatpraktiserende ID Psykoterapeut og sundhedsfremme entusiast og forebyggelse af stress. Har bl.a. drevet virksomheden Fitnessmind A/S, udviklet og planlagt sundheds- og trivselsuddannelser for virksomheder og private med erhvervsskolerne, UCC og KEA. Oprindelig udannet markedsføringsøkonom. www.claudiaronne.dk